Danske soldater træner nedkæmpelse af jysk oprør

0

Denne artikkelen publiserer jeg med tillatelse fra den danske nettavisa arbejderen.dk. Den ble publisert 6.12.2014, men med den økende militariseringa i hele Europa er den ikke blitt mindre aktuell.

arbejderen


Danske soldater træner i at nedkæmpe civile opstande og «neutralisere» oprørere i et tænkt scenarie i Vestjylland. Militæret kan nu blive sat ind mod civile danskere i tilfælde af social uro, bekræfter Forsvarsministeriet overfor Arbejderen.

danske militære
FOTO: Line Juliane Rønne/Hærens Medie Galleri

Marts 2015: Der er tegn på separatisme i form af civil uro i Danmark. Civile opstande truer med at destabilisere myndighederne.

Oprørere uddeler nødhjælp for at få støtte fra civilbefolkningen. De har gradvist taget kontrol over den lokale infrastruktur – herunder olieproduktionen. De vil nu afholde lokale valg og erklære uafhængighed fra Danmark.

Arbejderen har fået aktindsigt i scenariet for øvelsen «Exercise Fusion», som den nyoprettede enhed Hærens Efterretningscenter (HEC) gennemførte i oktober. I alt deltog 250 soldater i øvelsen.

Af scenariet fremgår det, at store områder i Vestjylland er uden for myndighedernes kontrol. I stedet regerer oprørere nu i områderne. Blandt hovedaktørerne er «unge radikale» og «ekstreme elementer».

Træner overvågning

Missionen for de danske soldater er klar: Vestjylland skal stabiliseres og oprørere skal «neutraliseres».

– Øvelsen gik ud på at indhente oplysninger og få styr på en gruppe demonstranter, der ikke ønskede vores tilstedeværelse. Scenariet var, at vi skulle beskytte en lokal regering og hjælpe dem med at opretholde ro og orden. Der blev også trænet fysisk kontakt, hvor man er lidt hårdfør, har K. A. Petersen, kaptajn i HEC, tidligere forklaret til Arbejderen.

Han er uddannelsesofficer og var med til at planlægge øvelsen.

>> LÆS ARTIKEL: «Militæret skal sættes ind mod demonstranter»

Soldaterne trænede blandt andet elektronisk krigsførelse – overvågning af radiosignaler i luften og indhentning af informationer fra civilbefolkningen og ved hjælp af små droner med kameraer på.

Et voldsomt skridt

John Jakobsen er stilladsarbejder og har flere gange været med til civile ulydigheds-aktioner. Han kalder det skæmmende, at den danske hær øver i at blive indsat mod civile.

– Desperate aktivister og et militær, som er parat til at bruge magt og nødvendige midler er ikke et billede på et demokratisk samfund, siger han.

– Det er et voldsomt skridt at uddanne hæren til en indsats mod civile borgere. Set med en aktivists øjne, er det nogle gange nødvendigt med civil ulydighed, når en myndighed glemmer de demokratiske rettigheder. Det kendetegner netop et levende demokrati.

Han mener, at militærets nye træning hænger tæt sammen med den økonomiske krise.

– Udviklingen i Danmark og i Europa går mod en markant større underklasse. Denne underklasse er ikke længere sikret grundlæggende velfærdsydelser og på et tidspunkt må den fattigste del af befolkningen begynde mere markante protester. Vi har set det i Spanien, hvor flere områder er blevet besat og besætterne/lokalbefolkningen driver et lokalt, autonomt samfund. Det er uhyggeligt, at man bruger ressourcer på at træne militæret til en indsats mod civilbefolkningen, fremfor at bruge midler på at sikre velfærdsamfundet, siger John Jakobsen.

Ministerie: Det er muligt

Sidste måned var kun en øvelse, men scenariet kan blive virkelighed.

Dansk militær kan blive sat ind mod civile danskere, bekræfter Forsvarsministeriet i en mail til Arbejderen.

Militæret kan yde særlig hjælp til politiet. «Ved særlig hjælp forstås bistand til politiets myndighedsudøvelse med henblik på opretholdelse af sikkerhed, fred og orden», skriver Forsvarsministeriet blandt andet.

Militærets særlige hjælp til politiet ydes alene på baggrund af en konkret anmodning fra politiet. Og anmodning om særlig hjælp fra militæret skal godkendes i Forsvarsministeriet.

 

Les også:

I Schnöggersburg skal EU trene på å knuse folkelige opprør

Kjærlighetsministeriet

Forrige artikkelSivile i Jemen drept med norsk ammunisjon?
Neste artikkelForeign Policy Diary – 2015, Year of Crisis Escalation. What to expect in 2016?
Pål Steigan. f. 1949 har jobbet med journalistikk og medier det meste av sitt liv. I 1967 var han redaktør av Ungsosialisten. I 1968 var han med på å grunnlegge avisa Klassekampen. I 1970 var han med på å grunnlegge forlaget Oktober, der han også en periode var styreleder. Steigan var initiativtaker til og første redaktør av tidsskriftet Røde Fane (nå Gnist). Fra 1985 til 1999 var han leksikonredaktør i Cappelens forlag og utga blant annet Europas første leksikon på CD-rom og internettutgaven av CAPLEX i 1997. Han opprettet bloggen steigan.no og ga den seinere til selskapet Mot Dag AS som gjorde den til nettavis. Steigan var formann i AKP(m-l) 1975–84. Steigan har skrevet flere bøker, blant annet sjølbiografien En folkefiende (2013).