Flere fattige tyskere – og større ulikhet

0

Fra den danske avisa Arbejderen

Der er 10 procent flere fattige i Tyskland end for ti år siden, viser rapport. Samtidigt har de 10 procent rigeste tyskere nydt godt af en voldsom vækst i landets økonomi.

Fattigdommen i Tyskland er steget. Hvor fattigdommen for 10 år siden lå på 14,7 procent, viser de nyeste tal, at den er steget til 15,7 procent. I samme periode er Tysklands økonomi boomet. Landets bruttonationalprodukt er vokset med 25 procent.

Den voksende fattigdom fremgår af en rapport fra paraplyorganisationen for sociale organisationer og tænketanke, Paritätische Gesamtverband.

Fattige pensionister og enlige

– Årsagerne er mangeartede, men især en ændret skattepolitik gennem de seneste 20 år har ført til en stigende ulighed, siger en af forfatterne bag rapporten, Christian Woltering, til nyhedsbureauet Xinhua.

Rapporten definerer fattige som husstande med mindre end 60 procent af medianindkomsten, som er den ‘midterste’ indkomst i indkomstfordelingen.

Over 40 procent af de fattig er enlige forældre og næsten 60 procent af de arbejdsløse er fattige. 15 procent af de ældre er fattige.

– Indtægter beskattes hårdere end kapital. Der er færre formueskatter og arveafgift er meget lave, mens den sociale sikring er blevet reduceret, siger Christian Woltering.

Han er overrasket over, at den økonomiske vækst i Tyskland ikke har reduceret fattigdommen, som faktisk er steget.

Grafen viser at andelen fattige i Tyskland har økt samtidig med at landets BNP har hatt en kraftig økning.

I alt steg værdien af Tysklands samlede produktion af varer og tjenester på et år (bruttonationalproduktet BNP) fra 2300 milliader euro i 2005 til 3100 milliarder euro i 2016 – en stigning på hele 25 procent.

Tyskland gennemgik siden 1990’erne store reformer af arbejdsmarked, som de berygtede Hartz-reformer under den socialdemokratiske SPD-kansler Gerhard Schröder – og de fortsætter i samme retning under kansler Angela Merkel fra det konservative CDU.

Hartz-reformerne skulle løse Tysklands manglende konkurrenceevne og var ifølge regeringerne og arbejdsgiverorganisationerne en succes, fordi væksten i produktiviteten oversteg væksten i reallønnen.

Kartet viser hvor delt Tyskland er. I det tidligere DDR er fattigdommen omkring 20%, mens den i Bayern og Baden-Würtenberg er rundt 11%.

Men den nye rapport fra Paritätische Gesamtverband viser, at det kun er de øverste 10 procent af befolkningen, der nyder godt af disse ændringer.

Christian Woltering står uforstående overfor, at de fattigste 30-40 procent af den tyske befolkning næsten intet får ud af den økonomiske vækst.

– Vi har set flere mennesker arbejde på deltid eller i lavtlønnede job. Det har givet mindre pensionsrettigheder, og risikoen for, at pensionister ender i fattigdom er steget med 50 procent over 10 år, siger Christian Woltering.

Ikke livstruende

Men et af det konservative regeringsparti CDU’s parlamentsmedlemmer, Antje Lezius, ser fattigdom på en anden måde.

– Vi er meget heldige at have et fungerende socialt sikringssystem i Tyskland, som garanterer, at der ikke eksisterer livstruende fattigdom, siger hun ifølge tv-stationen ARD, og tilføjer landet derudover har en af ​​de bedste sundhedssystemer i verden.

– Og helbredelse for sygdomme afhænger ikke af den enkeltes økonomiske situation, siger hun.

Hun pointerer, at store og mellemstore virksomheder i Tyskland tegner sig for 59,4 procent af alle sociale forsikringsbidrag i landet.

– Vi har en model for social markedsøkonomi her i landet. Vi ønsker at kombinere konkurrence og økonomiske resultater med social retfærdighed og økonomisk og social deltagelse, siger hun.

Forrige artikkelKlassekampens utslitte venstreside-sjablong
Neste artikkelErdoğan: – Europa bruker nazimetoder mot oss, de vil få merke konsekvensene
Pål Steigan. f. 1949 har jobbet med journalistikk og medier det meste av sitt liv. I 1967 var han redaktør av Ungsosialisten. I 1968 var han med på å grunnlegge avisa Klassekampen. I 1970 var han med på å grunnlegge forlaget Oktober, der han også en periode var styreleder. Steigan var initiativtaker til og første redaktør av tidsskriftet Røde Fane (nå Gnist). Fra 1985 til 1999 var han leksikonredaktør i Cappelens forlag og utga blant annet Europas første leksikon på CD-rom og internettutgaven av CAPLEX i 1997. Han opprettet bloggen steigan.no og ga den seinere til selskapet Mot Dag AS som gjorde den til nettavis. Steigan var formann i AKP(m-l) 1975–84. Steigan har skrevet flere bøker, blant annet sjølbiografien En folkefiende (2013).