Danmark er spydspiss i EUs informasjonskrig

0

Fra den danske avisa Arbejderen:


Danmark er blandt de mest aktive lande i EU’s informationskrig mod Rusland.

I 2015 var Danmark et af de stiftende lande bag EU’s propaganda-enhed East StratCom Task Force, og i dag er vi med til at bemande kontoret på sjette sal i EU’s Udenrigstjeneste i Bruxelles.

Vi er altså en slags pionerer i at forsvare EU.
Jon Kyst, East StratCom Task Force

Formålet med kontoret er at indsamle og registrerer nyhedsartikler, blogs, radio- og tv-indslag, der indeholder såkaldt «russisk misinformation», samt kommer med modinformation.

>> LÆS OGSÅ: EU-kontor skal stoppe russisk «misinformation»

East StratCom Task Force udgiver to ugentlige nyhedsbreve på engelsk og russisk, der har 20.000 læsere – heriblandt mediefolk og nøgle-meningsdannere.

– Vi er pionerer

En af taskforcens 11 ansatte er danskeren Jon Kyst, hvis løn bliver betalt af Udenrigsministeriet. Han har en ph.d. i russisk fra Københavns Universitet og er kendt som ruslandsekspert. Han leder taskforcens arbejde med russiske medier og står i spidsen for gruppens kommunikation på russisk.

Arbejderen ville gerne have stillet nogle spørgsmål til Jon Kyst om hans arbejde, men han ønsker ikke at stille op til interview. I stedet henviser han til EU’s Udenrigstjeneste, men heller ikke her er det lykkedes, trods adskillige henvendelser, at få et interview.

På YouTube kan man dog finde flere videoer, hvor repræsentanter fra East StratCom Task Force fortæller deres arbejde – heriblandt også Jon Kyst.

– Jeg var i Moska for at briefe diplomater fra alle EU-landenes ambassader i Moskva. Især de store EU-lande kom med stærke tilbagemeldinger om, at de vil gøre det samme som vi gør: Nemlig kortlægge og imødegå disinformation. Vi er altså en slags pionerer i at forsvare EU, forklarede Jon Kyst blandt andet på et seminar om informations-krigsførelse i april sidste år.

– Vi skal gøre russiske og ukrainske medier klar over, at EU er tilgængelig på russisk. Vi skal uddanne nøgle-meningsdannere i Rusland og Ukraine. De kan henvende sig til os og få vores historie, endda på deres eget sprog, sagde Kyst.

East StratCom i Folketinget

Dansk Folkeparti har flere gange stillet spørgsmål til EU-taskforcen i Folketinget – senest i sidste uge:

– EU-taskforcen kriminaliserer bestemte holdninger, især EU-kritiske standpunkter. Man driver heksejagt på bestemte holdninger og personer. Man øger den sociale kontrol i debatten og gør det vanskelligere at få ørenlyd, medmindre man er enig med de herskende holdninger. Man underlægger sig bestemte organer i andre lande, der har de såkaldt sande nyheder, til forskel fra de usande nyheder, lød det fra Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Marie Krarup.

>> LÆS OGSÅ: EU sidestiller russiske nyheder med IS-propaganda

– Eksempelvis er den ukrainske journalisthøjsskole en meget brugt kilde til at give sandheden, hvor de andre giver usandheden. Ukraine er et land, der er part i en konflikt. Det er farligt at binde sig op på bestemte parter i en konflikt. Det er hverken statens eller EU’s opgave at lave faktatjek på inden- og udenlandske medier. Det er en sofistikeret form for censur. Ytringsfrihed og mediefrihed bør kunne bekæmpe falske og forkerte nyheder.

Men udenrigsminister Anders Samuelsen roser taskforcen.

– Taskforcen har gjort et vældigt godt stykke arbejde… Der er sikkert rigtig meget, man kan diskutere, når man står midt i en storm af misinformation og forvrængede billeder af, hvad der er virkeligheden. Taskforcen er et af de redskaber, vi må tage i brug for at bringe en lille smule balance i billedet, sagde udenrigsministeren i Folketinget.

Forrige artikkelHvem leverer nyhetene?
Neste artikkelLinn Herning: – Ytre høyre gjør krav på standpunkter jeg har
Pål Steigan. f. 1949 har jobbet med journalistikk og medier det meste av sitt liv. I 1967 var han redaktør av Ungsosialisten. I 1968 var han med på å grunnlegge avisa Klassekampen. I 1970 var han med på å grunnlegge forlaget Oktober, der han også en periode var styreleder. Steigan var initiativtaker til og første redaktør av tidsskriftet Røde Fane (nå Gnist). Fra 1985 til 1999 var han leksikonredaktør i Cappelens forlag og utga blant annet Europas første leksikon på CD-rom og internettutgaven av CAPLEX i 1997. Han opprettet bloggen steigan.no og ga den seinere til selskapet Mot Dag AS som gjorde den til nettavis. Steigan var formann i AKP(m-l) 1975–84. Steigan har skrevet flere bøker, blant annet sjølbiografien En folkefiende (2013).